TEATERAVISEN - 16-07-2014
Drama med grydeskesdukker og konservessoldater
Med skønne dukker og charme-handigt dukkespil skaber HamletScenen 'King Lear' kyndigt et grundrids af det shakepearske arvedrama.
En Shakespeare-tragedie helt uden ord, men som dukkespil i det fri for børn fra 6 år og opefter – går det an?
Det kommer selvfølgelig an på, hvilket perspektiv man anlægger, og på hvilke sceneiske løsninger der er valgt og hvordan de bliver udført.
Den store poesi, som ordene kan sætte i stand går børn og voksne publikummer selvfølgelig glip af. Til gengæld får vi lov at opleve en flig af det fantastiske, som kyndigt førte velgjorte dukker kan berige en teaterforestilling med.
Frem for en helhed fyldt med detaljer og parallelfortællinger som i Shakespeares ordrige originaltekst er HamletScenens 'King Lear' et dukkespil, som fokuserer på og serverer indholdsessens samt små finesser i det formmæssige udtryk.
Indholdet – det arvedramatiske forløb, som stykket handler om med alt hvad det rummer af knas og konflikter i de menneskelige relationer, er kogt ned til et absolut minimum og indledes lige lovligt omstændeligt. De to kokkeklædte dukkeførere bager med narren fra dramaet som voyeur en kage som udtryk for det rige den gamle konge har og beslutter sig for at dele.
Fra ballondej til megakage
Selve kagebagningen er skøn. Der er krummer i Finn Ryes og Lene Hummelshøjs spil som de to kokke, der kræser for hver en lille gastronomisk detalje i kagebagningen – hvor meget gær skal vi lige bruge? Hvor meget vand, mel, æg med mere – brødet smages til for hver enkelt ingrediens. Med imødekommende og charmerende mimik – men den del af spillet bliver også lidt for lang. Finalen på den er dog både overraskende og herlig – den lille ballonrunde dej forvandler sig til en gigastor kage, når ovnlågen åbnes.
Nu kommer Kong Lear så på banen i Rolf Søborg Hansens udtryksfulde snit – en konge med rynker, udtryksfulde øjne, kongekrone og kåbe. Og Finn Rye forstår at føre dukken så det står klart at her er en gammel mand som kvier sig ved at skille sig af med sit jordiske gods men alligevel vælger at dele sit engelske kongerige alias kagen i tre – nu han har tre døtre.
De kommer på banen også som herligt udformede skikkelser. Som ansigter på grydesker stukket ned i de konservesdåser som på hver deres vis illustrerer deres indstillinger. De to ældste søstre er til ydre pragt og udvendighed, og de forsøger snu med perlegaver at købe sig til deres fars gunst. Hvorimod den yngste datter, Cordelia, er lille og diskret af ydre og en datter som umiddelbart og uden bagtanke giver sin far en tegning med en smilende sol, som hun nok selv har tegnet.
Kong Lear slår hånden af hende og fjerner et af de tre små engelske flag fra kagen og ændrer opdelingen fra tre til to.
Fransk scoretrick
Landsforvist ser vi Cordelia ved havet, hvor en fransk prins – med et yderst charmerende scoretrick (en måde at give en rose på som skal opleves) fører hende i vippende sejlbåd til fremmed kyst.
Den del fungerer fint. Det samme gør de fjendtligheder og den krig som trapper op på engelsk jord. Med soldater og en vældig kanonkrig går både de to storesøstre og deres mænd til. Blod vælter ud og blafrer i Kronborgbrisen i form af små røde stofbaner. Dramatisk og rapt.
At Kong Lear bliver sindsforvirret, vises også udmærket ved at montere kongehovedet i en sæk af en krop. Den kongekrop, som til slut genforenes med Cordelia i den scene, hvor kongen sander sin fejlafvisning og Cordelia dør i hans arme. Hvor klart det kommer frem for ikke-kendere af tragedien, er jeg lidt i tvivl om.
På den absolutte plusside får man en gennemført stringent, charmerende og dygtigt nonverbalt dukkespil. Det vil ganske givet bryde stil og stemning at indføre fortællende og forklarende ord. Så hvad man må miste af forståelse i forhold til handlingsforløbet må man vinde ved at spørge den voksne ledsager – for jeg er ikke i tvivl om, at børns nysgerrighed efter Shakespeare bliver vakt – på dukkespilsmaner.
- Kirsten Dahl
BØRN I BYEN - 01-07-2014
Shakespeare's King Lear – med verdensklasse-dukker
Børn i byen giver King Lear: 5 ud af 5 stjerner *****
Får dukketeater dig til at tænke stivmaskede vatkugler på pinde, titte-bøh bag lille gardin og humor i str. 86, så skylder du dig selv og dine børn at opleve forestillingen ”King Lear” – Shakespeare Puppets på Kronborg.
Det er dukketeater i v-e-r-d-e-n-s-k-l-a-s-s-e.
Fra det øjeblik forestillingen går i gang, går dukkerne lige i hjertet. Og der bliver de, længe efter sidste klapsalve. Min 6-årige søn udbrød: ”De er så menneskelige og levende”. Min 9-årige datter havde ikke andre ord end: ”Eventyrligt”. Og de, der grinede højst under den 30 minutter lange forestilling, var … de voksne.
Formidabel formidling Ballondej bliver til en kæmpekage. Grydeskeer forvandler sig til prinsesser. Gamle dåser springer ud som riddere. Og på den hyggelige scene kun akkompagneret af fagter, mimik, lyde og stemningsfuld jazz leverer de to professionelle dukkeførere en intens fortælling. Uden at sige et ord.
Da Shakespeare som bekendt var en ord-volumiøs fortæller er alene dette eksperiment interessant. Og det lykkes til fulde.
Forestillingen formidler i bedste Shakespeare-stil mange lag. Vi møder menneskets mørke side, når den gamle og grådige King Lear lader sig forføre af bling-bling. Vi bliver mindet om ægte kærligheds imponerende enkelthed. Og vi er vidner til en drabelig afslutning på arvestriden, som minder os om, at det største, vi kan vinde, er hinanden. "
-Line Dahl
TV 4minutter - 2014
På Kronborg kan man i hele juli måned oplevet KING LEAR udsat for dukketeater i en utrolig charmerende opsætning af HamletScenen.
Der er 2 skuspillere til at fortælle hele historien om den “arme” konge del skulle dele sit rige imellem 3 døtre.
Det er en spændende måde at opleve teater på, da holdet bag gør alt for at voksne også får en oplevelse i de 35 minutter forestillegen varer.
http://www.4minutter.tv/teater/shakespeare-for-hele-familien/